Lidt om mig selv

Mitrovica, Kosovo, d. 2.2.2008. Foto: Claus Fahrendorff

Jeg hedder Kim Dang Trong og er selvlært fotograf og redigeringstekniker og ansat på Danmarks Radios TV-avis , hvor jeg er med til optage og redigere indslag til TV-aviserne.

Audio Visuelle Medier

Nu og da skriver jeg for Audio Visuelle Medier (AVM) et fagblad for AV-branchen i Danmark.

Læs evt. nogle af mine artikler her...

Curriculum Vitae

I 2008 arbejdede jeg også som ressourcespecialist på grund af mit kendskab til Avid Liquid 7.

Meget af 2006 gik med forberedelse af og flytning fra TV Byen i Gladsaxe til DR Byen i Ørestaden

I 2005 og 2006 var jeg med til at udvikle og levere både bærbare og stationære redigeringsanlæg med Liquid 6 og senere Avid Liquid 7 til DR Nyheders korrespondenter og underviste fotograferne på kontorene i Washington og Bruxelles i Panasonics P2 kameraer.

I 2003 og 2004 var jeg med til at indføre ny digital teknologi på TV-avisen, hvor jeg deltog i udvikling, undervisning og brugersupport af Liquid Blue og Purple redigeringsanlæg fra Pinnacle, der senere blev købt af Avid.

Fra 1998 til 2002 var jeg med til at producere det ugentlige politiske magasin INDEFRA.

I 1995 flyttede min familie og jeg til København, hvor jeg fortsatte freelancelivet. Indtil jeg i efteråret 1996 blev ansat i Danmarks Radios TV-avis.

Undervejs har jeg undervist i foto og video på aften- og højskoler. Blandt andet sommerkurser på Egmont højskolen i Hov, en sæson på Andebølle Ungdomshøjskole samt Brenderup Højskole.

Efter Wide Videos lukning, i efteråret 1987, ernærede jeg mig så som freelance fotograf, videofotograf, lydmand og redigeringstekniker.

I 1985 fik jeg arbejde i et lille videoproduktionsselskab
- Wide Video i Odense - indtil det lukkede i 1987.

Jeg har arbejdet seriøst med fotografi siden starten af 80'erne.

Jeg afsluttede min skolegang i 1980 med en
HF-eksamen.

Referenceliste:
Jeg har været med til at producere indslag og programmer til blandt andre:

Audio Visuelle Medier (artikler), Danmarks Radios TV, TV2 Danmark, TV2 Fyn, TV2 Lorry, TV2 Øst, Odense Lokal-TV, Kanal Fyn, TV-Fynboen, SiD, Odense Kommune, Mellemfolkeligt Samvirke, Arbejdsmiljøfondet, Lindøværftet, Mærsk Container Industri m.fl.

Jeg har som freelancer arbejdet for følgende produktionsselskaber:

Mediehuset Svendborg, Broadcast House, Wessing Film og TV, Delta TV, STV, Feltwave, Mobile News Team, SB TV Produktion, Nexus Produktion m.fl.

© Kim Dang Trong