HTML = Hyper Text Markup Language

HTML betyder Hyper Text Markup Language og er det format der bliver brugt til at udgive dokumenter på Internettet.

HTML består af ren tekst. For at definere dokumentets struktur, og styre fremvisningen i browserne, omslutter man de forskellige dele af teksten med såkaldte "tags".

Hver tag består af navnet på elementet, omgivet af "<" og ">", samt evt. nogle attributter og tekst og har følgende form: <TAG> </TAG>

Eksempel:

<B>Denne tekst er fed</B>

vil blive præsenteret for brugeren således:

Denne tekst er fed

Tags er altså usynlige for brugeren, men fortæller brugerens browser hvordan teksten skal behandles. Præcis hvordan, er overladt til brugerens program.

Indsættelse af billeder
HTML-filer er rene tekst-filer. Derfor kan du ikke indsætte billeder i filen på samme måde som f.eks. et WordPerfect- eller Worddokument, i stedet laver man henvsninger i teksten ved hjælp af et tag.


Hvorfor lære HTML?
Selvom grafiske HTML-editorer bliver bedre og bedre, synes jeg alligevel det er en fordel at lære bare en del af HTML sproget at kende. Især hvis du vil tilføje ekstra funktionalitet til dine sider.
Og i tilfælde der sker nogle fejl, er det også en fordel at kende lidt til koderne.


Eksempel på et simpelt HTML-dokument og hyperlink
Det særlige ved HTML-formatet er hyperlinks. Hyperlinks bliver brugt til at forbinde dokumenter til hinanden. Ikke bare lokalt på én maskine, men til web-sider over hele verdenen. 

Du kan selv lave en web-side og gemme den på din harddisk. Åbn en simpel tekst-editor som f.eks. NotePad eller Notesblok og skriv:


Gem så dokumentet på dit skrivebord som f. eks.: web1 og derefter skal du huske at skrive .html så der står: web1.html , hvis du ikke kan se filernes efternavne, så læs her...
Så kan du åbne filen i en browser ved blot at dobbelt-klikke på ikonet.


Hyperlink og tags
Prøv så at lave endnu en side, men kald den web2.html og skriv:


Ved hjælp af taggen, <A HREF="web1.html"></A> indsættes et link til den første side. Det er med tags du kan indsætte formatteringer, billeder, tabeller og effekter i form af små JAVA programmer eller JavaScripts.
Hvis du ikke gider at lave HTML-dokumenterne selv kan du klikke her for at se eksemplerne.

Før vi går videre er det bedst at du opretter en selvstændig mappe til dit projekt, ellers kan det hurtigt gå hen og blive lidt uoverskueligt. Du kan f.eks. kalde mappen "udgiv".


Videre i en "WYSIWYG" editor (FrontPage Express)
Det kan være svært at overskue længere sider, derfor er det da også nemmere at skrive websider i grafiske eller "WYSIWYG" editorer. Derfor foreslår jeg at du prøver at fortsætte med FrontPage Express

Jeg har lavet et forløb, hvor jeg gennemgår funktionerne i FrontPage Express, og samtidig fortæller jeg lidt om HTML

Fordelen ved at bruge FrontPage Express, er at den for begynderen er meget enkel at bruge. FrontPage Express er en "neddroslet" version af FrontPage 2000, så hvis du senere får behov for at gå videre, vil FrontPage 2000 være nem at gå til. Det er et princip, som kendes fra andre programmer. Videre med FrontPage Express ...


Videre i en "Tekstbaseret" editor (HomeSite 1.2)
Ulemperne ved at bruge FrontPage Express, og for den sags skyld FrontPage 2000, er at det måske kan være svært at forstå principperne i den bagved liggende HTML kode. Derfor har jeg da også lavet et lille kursus i HomeSite 1.2...

Fælles for de tre kurser er at de alle er lavet i de editorer de beskriver.

Tilbage til "Hjemmesider for begynderen"



© Kim Dang Trong