Udgiv eller Upload

For at andre kan få glæde af dine anstrengelser skal du udgive eller "Uploade" dit arbejde.

Afhængig af, hvilken udbyder du har valgt, kan dette gøres på to måder. Enten via et specielt FTP-program (File Transfer Protocol) eller med browseren. Fordelen ved FTP-programmer er at du kan uploade hele strukturer ad gangen, mens browser baseret upload er beregnet på færre filer og mapper.


Upload med et FTP-program Da du valgte en udbyder fik du både et brugernavn og en adgangskode. Det får du brug for nu.

I ftp-programmet WS_FTP LE skal du oprette din udbyder, først med udbyderens navn.

WS-FTP LE logon

Så skal du angive udbyderens http adresse. Det er ikke altid en WWW adresse, hos CyberCity starter adressen med "users"

  1. Derefter skal du angive Host Type, her kan du heldigvis vælge "Autodetect"
  2. Skriv så dit brugernavn eller User ID.
  3. Tilsidst skal du skrive dit Password, du kan lade WS_FTP gemme ved at sætte et flueben ud for Save Pwd.
  4. Under fanebladet Startup kan du angive hvilken mappe WS_FTP skal starte i. Stien skal naturligvis skrives helt præcist.
  5. Så kan du trykke Anvend, og WS_FTP vil så logge på din udbyders server.

Hvis alt er tastet rigtigt ind, skulle du gerne få dette billede.

WS-FTP LE, filoverførelse

Du markérer de filer du ønsker at overføre (tryk evt. Ctrl-tasten for at markére flere ad gangen) og tryk derefter på --> for at starte overførelsen/upload af filerne.

Tilsidst et lille tip
For at lette administrationen af dit websted, kan du arrangere rækkefølgen af dine filer dels efter navn (sådan åbner den, det er standard) og dels efter dato.
Det gør du ved at klikke på feltet "Date", så ser du filerne i den rækkefølge du sidst har gemt dem - det er faktisk smart.


Browserbaseret upload
Hos YahooGeocities kan du vælge mellem FTP- og browserbaseret upload. Her ser upload-siden sådan ud:

Først de obligatoriske reklamer, dernæst File Manager med oversigt og under den finder du EZ Upload, hvor du kan vælge de filer fra din harddisk du vil uploade.

Meget enkelt, fordelen er at du ikke behøver at installere ekstra software. Til gengæld kan det være sværere at overskue store sites.

Tilbage til "Hjemmesider for begynderen"

Op

 


© Kim Dang Trong